Video : Tipsbladet
Premier League

Gary Cahill er Antonio Contes anfører i næste sæson

Antonio Conte har fundet den permanente afløser for John Terry som ny anfører for Chelsea.

I sidste sæson røg John Terry ud af holdet hos Chelsea, og i stedet bar Gary Cahill anførerbindet hos de engelske mestre.

Det bliver fremover en permanent tjans for den engelske landsholdsforsvarer, som har fået tildelt den værdifulde tjans af Antonio Conte, efter John Terry er taget til Aston Villa. 

- Jeg synes det er rigtigt at fortsætte med Cahill. Hvis han spiller, er det rigtigt, at han er anfører, fortæller Antonio Conte til London Evening Standard.

- Hvorfor? Fordi han har været i Chelsea i mange år og spillet mange kampe og vist gode karakteristika til at være det.

Gary Cahill kom til Chelsea fra Bolton i januar 2012, og han har sidenhen spillet 238 kampe for the Blues.