
Manchester Uniteds manager, Alex Ferguson, nærmer sig sit 25-årige jubilæum som manager for storklubben, og hvad er også nærmer sig, er skottens 70 års fødselsdag.
Men på trods af den dygtige managers høje alder mener 37-årige Ryan Giggs, at arbejdsmoralen fra Fergusons side absolut ikke er svækket.
- Man kan have alle verdens kvaliteter, men hårdt arbejde er nøglen til alting. Og han er en rollemodel, hvad det angår. Han er altid først på træningsbanen, og altid den sidste til at forlade den. Samme mentalitet ønsker han sig fra sine spillere, siger Giggs til Inside United og fortsætter:
- Han elsker bare sit job. Han elsker at se United spille. Han elsker at se spillere udvikle sig. Han elsker alt omkring sit arbejde.
Giggs har været Fergusons trofaste væbner i de sidste 20 år, hvor det blandt andet er blevet til 12 Premier League-titler og to Champions League-trofæer.