Video : Tipsbladet
Premier League

Guardiola om Jesus-skade: Jeg beder for ham

Manchester City håber, at Gabriel Jesus' skade, som han pådrog i opgøret mod Bournemouth, ikke er så slem.

Manchester Citys nyindkøbte vidunderdreng Gabriel Jesus har fået en flot start på karrieren i Premier League-klubben, hvor det allerede er blevet til flere mål. 

Den unge brasilianer kom dog mandag aften til skade, da City vandt mandagskampen med 2-0 over Bournemouth. Han blev således pillet ud efter et kvarter, hvor den senere matchvinder Sergio Aguero erstattede ham. 

Manager Pep Guardiola var dog efter kampen tydeligt urolig for den nye Manchester City-profil. 

- Vi ved mere i morgen (tirsdag, red.). Han var så uheldig. Forhåbentlig er det ikke et stort problem. Jeg beder for ham i aften (i går, red.), siger Pep Guardiola til Sky Sports. 

- Han var vigtig før kampen, og han er det stadig. Det er så vitalt, at have alle spillere tilgængelige, når du spiller Champions League. 

Gabriel Jesus er kun 19 år gammel.