Guardiola: For tidligt at sammenligne City med med mit Barca-hold
Foto: Getty Images
Premier League

Guardiola: For tidligt at sammenligne City med med mit Barca-hold

Efter ét år hos Manchester City føler Pep Guardiola stadig, at man ikke kan sammenligne hans nuværende hold med sine tidligere.

Manchester City-manager Pep Guardiola har haft masser af succes i sin trænerkarriere indtil videre. Den har dog primært været i hans to tidligere klubber, Barcelona og Bayern München, og selvom det kører meget godt for tiden for City, så vil Guardiola ikke sammenligne sit nuværende hold med andre - endnu.

Det gjorde han klart til klubbens pressemøde frem mod Citys kamp i Champions League tirsdag mod Shakhtar Donetsk.

- Det er for tidligt at sige noget om det nu, fordi jeg har spillere her, som jeg ikke har haft tidligere, og det gør sig også gældende i forhold til, at jeg førhen har haft spillere, som jeg ikke har nu, lyder det fra Guardiola, som tilføjer:

- Derfor er det svært for mig at sammenligne. I Barcelona og Bayern var det nemt at forsvare sine idéer, da vi vandt en del titler. Her har vi ikke vundet noget, så det er det, vi bliver bedømt på, siger Guardiola.

Manchester City-manageren forklarer endvidere, at spillestilen ikke er ligeså afgørende for pressen som trofæer.

Pep Guardiolas tropper har indtil videre bombet løs i både Premier League og Champions League i denne sæson, og de ligger delt på førstepladsen sammen med Manchester United i den hjemlige liga.