Hangeland dobbelt målscorer - West Ham rykket ned

Brede Hangeland, Fulham
Den tidligere FCK-spiller var i et uhørt målhumør for Fulham. Andetsteds blev det sidste søm slået i West Ham-kisten.

Den tidligere FCK-spiller, Brede Hangeland, er sjældent at finde i målscorerens rolle. Derfor er det ikke så lidt opsigtsvækkende, at den garderhøje nordmand scorede hele to kasser for Fulham i sejren på 2-0 over Birmingham.

Begge scoringer faldt, ikke overraskende, efter to hjørnespark. Det første mål blev sat ind efter fem minutters spil, mens det andet faldt kort inde i 2. halvleg.

Andetsteds havde West Ham sejren i deres hule hånd i deres udekamp mod Wigan. Takket være to hurtige scoringer af Demba Ba var The Hammers tidligt foran med 2-0. Wigan svarede dog igen i 2. halvleg og fik vendt bøtten helt og aldeles på hovedet og vendt 0-2 til en 3-2-sejr. Charles N'Zogbia blev dobbelt målscorer.

3-2-resultatet betyder, at West Ham, med Lars Jacobsen og Winston Reid, skal en tur ned i Englands næstbedste række. Ingen af de to var dog med i dagens uafgjorte kamp.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: