Hargreaves: Skadeshelvede Uniteds skyld

Manchester United manager Sir Alex Ferguson (C) poses with new signings Nani of Portugal (L) and Owen Hargreaves (R) during a photocall at the club's Carrington training complex in Manchester, northern England, July 9, 2007. REUTERS/Phil Noble (BRITAIN)
Hargreaves til United i 2007 - Foto: Scanpix
Own Hargreaves mener ikke at United er skyldfrie i hans lange skadespause.

I et interview med The Daily Mirror taler Manchester City-spiller Owen Hargreaves ud om sit skadeshelvede I naboklubben Manchester United og sætter spørgsmålstegn ved den behandling han fik igennem de sidste to sæsoner hos de engelske mestre.

- Efter min første sæson havde jeg et lille skadsproblem, men indså ikke et det var en del af noget større. Jeg spillede og det blev værre og værre. Vi behandlede det og så blev det en hel del værre gennem de indsprøjtninger jeg fik. Alt i alt var det op til mig selv at samle stumperne op og det var frustrerende efter at have brugt 18 måneder på at komme sig over en operation, udtaler den nuværende Manchester City-spiller, der mange gange har sat spørgsmålstegn ved sin behandling hos Alex Fergusons mandskab.

- Man er jo nok nødt til at spørge dem [United] om jeg blev behandlet forkert. Jeg spillede hele den første sæson og fik derefter et par injektioner for et lille problem, som derefter blev meget værre.Efter injektionerne prøvede jeg at komme tilbage og de sagde at det var godt igen, men jeg følte at jeg var lavet ud af glas. (…) Det er svært, for alle folk der er rare. Alle gjorde deres bedste, men i den sidste ende er man bare nødt til at tage en beslutning.

Englænderen med en fortid i United såvel som Bayern München føler sig således en smule snydt af Uniteds lægestab, der ellers havde fortalt ham, at injektionerne ikke kunne gøre tingene værre.

- De sagde det ville hjælpe og at indsprøjtningerne ikke ville have nogen bieffekter, hvilket øjensynligt ikke var tilfældet og havde jeg vidst at det ville ske sådan, ville jeg aldrig have fået dem.

Hargreaves kom på scoringstavlen i onsdagens Liga Cup kamp for Manchester City og det var ærligt talt ganske rart at se englænderen udfolde sig på fodboldbanen igen.

Seneste nyt på tipsbladet.dk