Harry Redknapp frikendt i skattesag

Tottenham-manager Harry Redknapp har idag fået rettens ord for, at han ikke har snydt i skat. Både han og Milan Mandaric blev kendt ikke skyldig, da retten i London afsagde dom i dag.

Harry Redknapp er igang med at levere Tottenhams bedste resultat siden Premier Leagues indførelse i 1992. Det har bragt ham i stilling til jobbet som engelske landstræner, når sædet bliver ledigt, når Fabio Capello stopper efter EM til sommer.

En sag om skatteunddragelse har dog truet med at koste Tottenham-manageren sit gode ry og rygte, og dermed formentlig også chancen for at få det attraktive landstrænerjob. Men nu kan Redknapp ånde lettet om. Retten i London har kendt Harry Redknapp uskyldig i anklagerne, og han kan nu igen træne sit Tottenham-mandskab, som han har forsømt de sidste 14 dage, hvor retssagen har stået på. Også Redknapps gode ven og tidligere chef i Portsmouth, Milan Mandaric er blevet frikendt.

Anklagemyndigheden hævdede, at Redknapp og Mandaric uretmæssigt forsøgte at undgå at betale skat af blandt andet en transfersum for salget af Peter Crouch til Aston Villa i 2002. Harry Redknapp skulle have åbnet en konto i navnet Rosie47, som skulle henvise til navnet på hans hund og hans fødselsår, hvortil Tottenham-manager skulle have fået overført to ubeskattede betalinger fra Milan Mandaric af 189.500 pund - svarende til næsten 1,7 millioner kroner.

Harry Redknapp og Milan Mandaric gav hinanden et stort kram, da juryen afsagde deres dom i retten idag.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: