Hasselbaink nægter: Har aldrig bedt om penge for at købe en spiller
Foto: Getty Images
Premier League

Hasselbaink nægter: Har aldrig bedt om penge for at købe en spiller

Jimmy Floyd Hasselbain, der nu er QPR-manager, afviser, at han haft i sinde at modtage penge under bordet for at hente en spiller til sin klub.

Den tidligere Chelsea-angriber, Jimmy Floyd Hasselbaink, har været en af hovedpersonerne i den engelske presse de seneste par døgn.

Det skyldes nemlig, at Daily Telegraph indledte en efterforskning for ti måneder siden, hvor de bl.a. havde et møde med Jimmy Floyd Hasselbaink, hvor et skjult kamera viser, at han skulle være klar til at indgå en aftale på £55,000 med et fiktivt firma fra Mellemøsten, hvor firmaet skulle repræsentere flere spillere. Jimmy Floyd Hasselbaink skulle dermed få spillere fra deres firma til at skrive under med QPR, hvorefter Jimmy Floyd Hasselbaink vil modtage penge under bordet for at få spillere til klubben.

Chelsea-legenden erkender nu, at han har var meget naiv, men han slår fast, at han aldrig har sagt ja til at modtage penge under bordet for at hente spiller til QPR.

- Fortryder det 'big time'. Man reflekterer over det, og man ser tilbage på det, og man kan roligt sige, at jeg har været naiv. Men udover det har jeg aldrig bedt om penge for at få en spiller til klubben. Det vil jeg aldrig gøre, siger Hasselbaink til Sky Sports. 

- Jeg tager mit job meget seriøst, og jeg ønsker at være succesfuld. Jeg kan kun snakke for mig selv, men jeg vil aldrig tage penge for det. Det står jeg ikke få. Jeg har ikke gjort det og kommer heller aldrig til det. 

- Jeg vil aldrig få en spiller til klubben, så jeg kan få noget ud af det. Aldrig, lyder det fra den tidligere Chelsea-spiller.

Jimmy Floyd Hasselbaink scorede 74 mål i sine 157 kampe for The Blues.