Haugaard får kniven af manager: Må end ikke ske på et veteran-hold
Foto: Getty Images
Premier League

Haugaard får kniven af manager: Må end ikke ske på et veteran-hold

Wigan-manager har ikke meget til overs for målmand Jakob Haugaards præstation i mandagens nederlag, der gør muligheden for overlevelse mere end svær.

Wigan med danske Jakob Haugaard på mål tabte mandag med 2-1 ude til Brighton og er med tre runder nu fem point fra redning i Championship. Den danske keeper har fået chancen i de seneste tre kampe, og mens de to første blev vundet med 3-2 endte det altså galt mandag, og manager Graham Barrow havde efter kampen ikke meget til overs for den danske målmands præstation.

- Han havde ikke meget at lave. Spillerne foran ham arbejdede stenhårdt og forhindrede meget opspil. 

- Men det første mål er ren søndagsbold. Det er noget, man vil være skuffet over selv i en veteran-kamp, men at det sker på et professionelt hold....Nu må vi se, hvad der kommer til at ske.

- Det bekymrende er, at det ikke blev bedre i løbet af kampen. Det var det samme fra første til sidste minut. Stor kredit til holdet for, at han ikke fik mere at lave, lyder det fra graham Barrow til BBC Radio.

Dermed er det langt fra givet, at Jakob Haugaard kommer til at stå de sidste kampe i sæsonen, hvor sejrene er påkrævet. Wigans slutprogram er Wigan hjemme, Cardiff ude og til sidst Leeds på hjemmebane.