Video : Tipsbladet
Premier League

Hazard: Vi har vundet inden kampen begynder

Eden Hazard føler, at Chelsea sommetider har slået modstanderen, allerede inden dommeren fløjter op.

Chelsea er tilbage i toppen af Premier League efter en miserabel sidste sæson, hvor der ikke var meget, der lykkedes for London-klubben. Man måtte fyre sin højtprofilerede manager i José Mourinho, men Antonio Conte har fået gang i holdet igen.

Det mærker profilen Eden Hazard også. 

- Det er svært for modstandere at komme her og vinde kampe. Føler jeg nogen gange, at nogle hold er slået allerede før startfløjtet? Ja. Vi spiller bedre en sidste sæson, siger Eden Hazard til Evening Standard.

- Det er som for to år siden, da vi vandt ligaen. Nogle gange spillede holdet ikke godt, men vi scorede altid et mål, og Thibaut Courtois lavede et god redning hver kamp. 

Den lynhurtige tekniker har i denne sæson spillet 24 Premier League-kampe og scoret 10 mål.