Hodgson vil holde på målmaskine

West Bromwich Albion v Osasuna Pre Season Friendly - The Hawthorns - 7/8/10 James Morrison (C) celebrates with team mates after scoring the first goal for West Bromwich Albion Mandatory Credit: Action Images / Andrew Boyers Livepic
Roy Hodgson satser på at holde topscorer Peter Odemwingie i West Bromwich.

I forrige sæson scorede den nigerianske angriber Peter Odemwingie 15 mål for West Bromwich i Premier League, hvilket rakte til en samlet fjerdeplads på topscorerlisten.

Dette har naturligvis gjort nigerianeren til en attraktiv vare for flere af topklubberne, men West Bromwich satser på, at det bliver for dem, Peter Odemwingie skal score sine mål i den kommende sæson - og sågar også de næste mange år. Derfor har klubben tilbudt ham en særdeles lukrativ kontraktforlængelse.

- Peter har modtaget et ekstremt godt kontrakttilbud. Det er der ingen tvivl om. Jeg tror ikke, at der er den store forskel på det tilbud, vi har givet ham, og det han ønsker, siger West Bromwich-manager Roy Hodgson til skysports.com og fortsætter:

- Jeg vil blive meget skuffet, hvis han forlader os. Vi skylder ham en masse, men han skylder også klubben meget, da det var os, der gav ham chancen, fastslår den tidligere Liverpool-boss.

West Bromwich møder Manchester United i deres første Premier League-kamp i denne sæson. Det opgør spilles imorgen eftermiddag.

Seneste nyt på tipsbladet.dk