Højdepunkter: Manchester United storsejrede på ny
Foto: Dan Mullan/Getty Images
Premier League

Højdepunkter: Manchester United storsejrede på ny

Manchester United fortsatte de lovende takter, de viste i sæsonåbningen.

Manchester United startede Premier League-sæsonen med en 4-0-sejr over West Ham i sidste weekend, og her viste De Røde Djævle gode takter i begge ender af banen. 

Det samme var tilfældet i dagens udekamp mod Swansea, hvor det igen blev til en 4-0-sejr for José Mourinhos tropper, som fortsat topper Premier League-tabellen. 

Eric Bailly bragte Manchester United i front i slutningen af første halvleg, mens De Røde Djævle måtte vente længe på yderligere scoringer i opgøret. 

Først efter 80 minutter kunne Romelu Lukaku øge til 2-0, og herfra gik det stærkt. I løbet af fire minutter var stillingen 4-0 efter scoringer af Paul Pogba og Anthony Martial. 

Se alle højdepunkterne fra kampen på Liberty Stadium lige her.