Hollandsk storklub afviste gratis United-angriber

PSV Eindhoven kunne have fået Manchester Uniteds nyeste skud på angrebsstammen helt og aldeles gratis. Men hollænderne sagde nej.

Manchester United overraskede de fleste ved at hente den portugisiske angriber Bebé for 70 millioner kroner i starten af august. Men selv om nogle United-fans måske ærgrer sig over den iøjnefaldende store sum for en spiller, som endnu ikke har bevist sit værd på topniveau, må de ærgre sig endnu mere i hollandske PSV Eindhoven. Hollænderne kunne således have scoret en god sum penge på spilleren, hvis de havde sagt ja, da de fik ham tilbudt.

- Jeg tilbød ham til PSV i maj måned. Men de sagde nej, fordi de ikke kendte ham, siger Bebés nu tidligere agent Goncalo Reis til BBC Sport.

PSV Eindhoven kunne have fået Bebé gratis, men i stedet blev det den portugisiske klub Vitoria de Guimaraes, der hentede ham. Fem uger senere solgte portugiserne angriberen videre til Manchester United. Så mon ikke der sidder en kasserer og river sig i håret i PSV Eindhoven?



Få Tipsbladet gratis tre fredage i træk. Bestil her!
 

Afstemning

Hvilken »ny« Superliga-angriber scorer mest i foråret?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk