Holloway: Vi er skuffede

Ian Holloway er trist over, at Blackpool må en tur ned i The Championship.

Blackpool leverede langt hen ad vejen en godkendt indsats i dagens kamp på Old Trafford. Det rakte dog ikke til nogen point, og dermed må holdet en tur ned i Englands næstbedste række efter blot en sæson i det fine selskab.

Og det ærgrer naturligvis manager Ian Holloway.

- Vi er naturligvis meget skuffede lige nu. Efter vi kom foran, begyndte vi virkelig at tro på, at vi kunne gøre det her færdigt. Men så skiftede United Wayne Rooney ind, og det er tydeligt at se, det er et hold, der er vant til at vinde. Derfor tabte vi desværre, siger Ian Holloway til skysports.

Blackpool slutter på næstsidstepladsen med 39 point.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: