Hvem bør Aston Villa ansætte som ny manager? Her er tre bud
Foto: Polfoto
Premier League

Hvem bør Aston Villa ansætte som ny manager? Her er tre bud

Vi kigger nærmere på, hvem Aston Villa bør ansætte som klubbens næste manager.

Igår valgte Aston Villa at fyre klubbens manager Remi Garde, da franskmanden ikke formåede at vende den synkende skude, han overtog fra Tim Sherwood. Garde og Villa-mandskabet nåede under den tidligere Arsenal-spillers tid på Villa Park at spille 20 kampe i Premier League, og her blev det blot til to sejre.  

Sean Dyche - Burnley: 
The Ginger Mourinho, som han kaldes, har nydt stor succes i den indeværende sæson med Burnley, som topper the Championship. Var også med til at rykke dem op i Premier League for to sæsoner siden, men det virker til, at det var et klogt valg af Burnley-ledelsen at lade Dyche blive på posten. Eftersom Burnley selv synes at være en mulig oprykker til Premier League skal der formentlig en stor pose penge til, hvis Aston Villa-ledelsen skal overbevise Dyche om at droppe oprykning med Burnley og tage Aston Villa med ned i Championship. Det spændende valg.

David Moyes - uden job: 
Den tidligere Everton og Manchester United-manager er som beskrevet lige nu uden job. Han tog efter Manchester United-fyringen et smut til Spanien og Real Sociedad, men heller ikke i det nordlige Spanien slog skotten igennem. Beviste i tiden på Goodison Park, at han kan styre traditionsrige engelske klubber over længere tid. En mand, man kan stole på. Det kloge valg. 

Nigel Pearson - uden job: 
Den tidligere Leicester-manager Nigel Pearson er selvfølgelig også en kandidat til jobbet. Var manden, der gennemførte mirakeloverlevelsen i forrige sæson, og Leicesters spillere, fans og ledelse kan vel i grunden takke den engelske manager for, at the Foxes lige nu ligger, hvor de gør. Blev fyret oven på en bizar episode, hvor hans egen søn - James Pearson - var involveret i et sex-orgie, der blev filmet, mens klubben var på træningslejr i Thailand. Den officielle meddelelse i forbindelse med fyringen af Pearson var, at arbejdsforholdet mellem Nigel Pearson og ledelsen ikke længere var brugbart. Er kendt for at være en kontroversiel herre. Det farlige valg.