Zlatan Ibrahimovic måtte efter han pådrog sig en skade i kvartfinalen mod belgiske Anderlecht nøjes med at se på, da Manchester United med en 2-0-sejr over Ajax onsdag aften sikrede sig Europa League-trofæet.
Svenskeren har til sommer kontraktudløb og hans fremtid er endnu uvis.
Han fortæller dog, at han snart er tilbage på banen.
- Om et par uger er jeg tilbage på banen, fortæller Ibrahimovic til Sky Italia.
- Hvor? Lad os se, slutter han.
Ibrahimovic har scoret 28 mål på tværs af alle turneringer i denne sæson.