Video : Tipsbladet
Premier League

Ibrahimovic: Pogba skal nyde presset

Paul Pogba skal lære at nyde presset i topfodbold ifølge Zlatan Ibrahimovic.

Paul Pogba har fundet sine fødder i Manchester United, hvor han på det seneste har spillet flere gode kampe. Mod Liverpool spillede han dog ikke imponerende, og der blev efterfølgende spekuleret i, om begivenheden og presset blev for stort for franskmanden.

- Pres er noget, man skal nyde. Jeg kender ikke Paul personligt nok, så jeg kan svare på det spørgsmål for ham. Jeg tror dog, han kan lide det, for uden pres ville vi ikke være på tæerne på højeste niveau. Hvis man vil spille på toppen, er presset der 24 timer, og hvis man spiller godt, bliver presset endnu større, siger Zlatan Ibrahimovic ifølge skysports.com

- Så det er noget, vi skal lære fra og noget, som vi skal håndtere, for vi hører til i toppen, Paul hører absolut til i toppen, og presset vil være der. 

Franskmanden har spillet 20 kampe for Manchester United i Premier League i denne sæson, hvor det er blevet til fire mål og tre assists. 

Han har på Twitter fået sin egen emoji. Han får desuden også sin egen kollektion hos sin sponsor, Adidas.