Ibrahimovic sikrede ét point mod Liverpool
Foto: Laurence Griffiths/Getty Images
Premier League

Ibrahimovic sikrede ét point mod Liverpool

Liverpool holdt længe stand mod Manchester United, men Zlatan Ibrahimovic udlignede til 1-1 mod slutningen.

Zlatan Ibrahimovic sikrede Manchester United et point efter at have haltet efter mod Liverpool i det meste af kampen. 

Efter et hjørnespark dummede Manchester Uniteds midtbanestjerne Paul Pogba sig, da han hoppede op for at heade bolden væk. Han ramte dog ikke tilnærmelsesvis bolden med hovedet, men brugte i stedet armene.

Det udløste naturligvis et straffespark, og selvom David de Gea gættede rigtigt, kunne James Milner notere sig endnu en straffesparksscoring.

Zlatan Ibrahimovic var tæt på at sparke et frispark ind fra nært hold, men en stor redning fra Simon Mignolet holdt svenskeren fra sin 14. sæsonscoring. Mkhitaryan havde ligeledes muligheden for at udligne, men endnu engang var Mignolet på plads i Liverpool-målet.

Manchester United lagde et hårdt tryk på Liverpool efter pausen, som dog kom i et par farlige kontrastød. Generelt stod der dog United på det meste, men de udnyttede i lang tid ikke det store spilovertag - det kom de dog til

Meget af Liverpools spil var lagt an på at presse Paul Pogba til fejl, hvilket de i høj grad lykkedes med. Zlatan Ibrahimovic havde ligeledes svært ved at få det til at fungere, men syv minutter før den ordinære spilletid løb ud slog den store svensker til. Fellaini headede et indlæg på overliggeren, inden Valencia sendte den tilbage foran mål, hvor Ibrahimovic flot headede den ind bag en storspillende Simon Mignolet via overliggeren. 

Liverpool får dog mest ud af det ene point, da de rykker op over Arsenal i tabellen.