Inter-direktør bekræfter United-interesse i Perisic
Foto: Getty Images
Premier League

Inter-direktør bekræfter United-interesse i Perisic

Piero Ausilio har bekræftet, at Manchester United har udvist interesse i Ivan Perisic.

Tilbage i marts måned gik der rygter om, at Jose Mourinho var i Kroatien for at se nærmere på Ivan Perisic.

Dengang mødtes den portugisiske manager nagiveligt også med spilleren selv for at overtale ham til at skifte til Old Trafford.

Der har været meldinger de seneste dage om, at Manchester United er fast besluttet på at bringe Inter-profilen til det engelske, og Inter-direktør Piero Ausilio bekræfter nu interessen fra Manchester United.

- Manchester United er endnu ikke kommet med et konkret bud på Perisic, men interessen er der, siger Ausilio til Premium Sport og tilføjer:

- Vi ønsker at forbedre vores hold, og derfor ønsker vi heller ikke at sælge vores spiller, lyder det fra Ausilio.