Interview: Schmeichel og omvejen til Premier League

Kasper Schemichel og Leicester har fuldført sensationen og vundet det engelske mesterskab foran alle firhåndsfavoritterne og stoerklubberne.

Inden eventyret startede med oprykningen til Premeir League mødtes Tipsbladet med Kasper Schmeichel, der fortalte om sin forholdsvis lange vej tilbage til England bedste række. 

BRAGT I TIPSBLADET 28. MARTS 2014

FRA DARLINGTON TIL DET DANSKE LANDSHOLD

Der er ikke mange fodboldspillere, der kommer på landsholdet med kun otte kampe i den bedste række på cv'et, og da slet ikke når de kampe ligger mange år tilbage i tiden. Men Kasper Schmeichel er heller ikke som de fleste, og det skyldes langt fra kun det berømte efternavn. Tværtimod har han banet sin egen vej fra mudrede baner i de dårligste divisioner til en pragtpræstation på Wembley og en snarlig oprykning til Premier League med Leicester. Det skyldes først og fremmest benhårdt arbejde, og Peters søn er slet ikke færdig endnu.

Efternavnet har selvfølgelig gjort, at det danske fodboldfolk altid har fulgt lidt med på afstand, men ellers må man sige, at Kasper Schmeichel i stort set ubemærkethed har skabt sig en karriere som målmand langt fra fødelandets grænser. Man husker selvfølgelig en række energiske men også flagrende debutkampe for Manchester City som helt ung keeper, men ellers har det mest været noter om klubskifter i de lavere rækker, der har fulgt keeperen. At han blev tredjemålmand til EM i Polen og Ukraine var heller ikke noget, der fyldte så meget, da først begejstringen over en ny Schmeichel i landsholdstrøjen havde lagt sig. For han spillede ikke, og da han endelig kom på banen til skue for alle de danske tv-seere, der aldrig vil glemme faderens bedrifter, blev han først skudt i sænk i Makedonien og stod siden arbejdsløs i en desværre ligegyldig kamp mod Malta i Parken.

Så selv om man kunne læse rosende omtale i engelske medier og se på stillingen, at hans Leicester lå godt til i kampen for oprykning til Premier League, så var der nok stadig et dansk spørgsmålstegn eller to ved målmanden med det kendte efternavn.

Men de blev alle sammen slettet for tre onsdage siden, da Kasper Schmeichel i en alder af 27 år også fik sit gennembrud som målmand i Danmark. For han var fremragende på Wembley i landsholdets venskabskamp mod England.

Han var frygtløs og adræt, han var flyvende og stærk, og han havde en udstråling, der selvfølgelig gav minder om noget, der var engang, hvilket også var tydeligt i dækningen af præstationen. For nu står der igen en Schmeichel på mål for Danmark, mens keeperen Kasper godt selv kan mærke et vist løft i opmærksomheden omkring sig.

"Leicester har nok fået flere henvendelser, men jeg bider ikke så meget mærke i alle de ting. Jeg tager det hele med et gran salt, for man må aldrig blive opslugt af de ting, der bliver sagt og skrevet. Egentlig læser jeg det slet ikke," siger Kasper Schmeichel på en torsdag i presserummet på Leicesters træningsanlæg, hvor det hele handler om en meget mulig oprykning, men hvor den danske keeper gerne tager tid til at kigge tilbage på den landskamp, der efter navnet også slog hans talent fast i hjemlandets fodboldoffentlighed.

Og det er ikke en kamp, der kun begejstrer.

"Fra et personligt synspunkt var det da en udmærket kamp, men det er ikke nogen trøst, for vi vandt ikke. Vi fik ikke engang uafgjort, og det var selvfølgelig ærgerligt. Men sådan er det desværre nogen gange."

"Når man får kampen på afstand og evaluerer den, så var det en teknisk solid kamp, og egentlig også en kamp, jeg var ganske tilfreds med. Det var bare ærgerligt, at man ikke lige når at tage den sidste, der blev afgørende. Hvis jeg havde taget den, havde jeg været helt tilfreds. Men sådan er livet for en målmand, og det kan man ikke gøre noget ved, andet end at gøre det, man gør," siger han med typisk ærgerrighed, for et er flotte redninger, noget andet er, når det ikke betyder noget i sidste ende.

Men alligevel må man sige, at det var et nationalt gennembrud efter mareridtet i Makedonien og en kamp mod Malta, hvor der stort set ikke var noget at lave.

"Det passer faktisk ikke med Malta-kampen," siger Kasper Schmeichel.

"Der var rigeligt at lave. Det er der, folk misforstår målmandsspillet lidt. At det kun handler om redninger. Det er kun en af de mindre dele af det i forhold til placeringer, timingen i tingene, kommunikationen. Kan du flytte dit forsvar, så du ikke behøves at lave de redninger. Sådan en kamp som Malta, det kan godt være, at vi vinder 6-0, og at det ser nemt ud set udefra, men mentalt er det en af de lidt hårdere kampe, for man er ikke en del af spillet ret meget, så man skal være ekstra parat oppe i hovedet, så du er 100 procent klar, hvis du nu skal bruges."

"Så man er træt i hovedet efter sådan en kamp, men det er jeg sgu egentlig altid efter en kamp, for det mentale er den største del af målmandsspillet. Og jeg tager hellere end gerne de kampe, hvor man vinder 6-0, og man i folks øjne ikke har noget at lave, for der er altså rigeligt at lave. Men jeg kan da også godt forstå, at folk lægger mere mærke til Wembley-kampen med de par redninger, jeg havde der. Også fordi det var mod England, og fordi det var på Wembley," fortæller Kasper Schmeichel, der ikke var helt uvant med den flotte ramme.

Godt nok var det første gang, at han selv havde spillet der, men for tre år siden var han inde og se vennen Thomas Sørensen spille FA Cupfinale for Stoke mod sin egen gamle klub fra Manchester City, og som helt ung var han selvfølgelig på plads til nogen af faderens store præstationer, for eksempel FA Cupsejren over Newcastle på det gamle Wembley i 1999 som anden del af den Treble, der siden blev fuldført mod Bayern München i Barcelona med 12-årige Kasper Schmeichel på førsteparket på tilskuerpladserne og siden i det euforiske omklædningsrum.

Men den onsdag i februar på Wembley var rollerne byttet om, for der var det Peter Schmeichel, der var tilskuere som vært på tvtransmissionen fra kampen.

"Derfor havde vi heller ikke rigtig chancen for at snakke så meget efter kampen. Han lavede jo tv, og vi skulle tilbage på hotellet, så vi nåede kun en hurtig snak i telefonen. Der var ikke så meget. Han sagde bare til lykke med en god kamp, og at det var ærgerligt med resultatet," siger den yngre Schmeichel som svar på et af eftermiddagens trods alt få spørgsmål om forholdet til den berømte far, som selvfølgelig hele tiden fylder et sted i baggrunden, men ikke er det, det handler om nu.

For Kasper Schmeichel står på kanten af sit helt store gennembrud på både klub-og landshold godt et år efter, at han lukkede tre mål ind på 24 minutter i sin landskampsdebut.

Men hvordan havde han det egentlig efter den oplevelse i Skopje?

"Sådan er fodbold. Jeg har været ude for værre ting i fodbold, så det var ikke noget, der overraskede mig i den forstand. Når man så får kampen på afstand, må man kigge på, om der var noget, man kunne have gjort anderledes. Man kan altid gøre ting bedre, det er klart, men det var ikke fordi, der var utrolig mange ting, jeg kunne have gjort ved resultatet eller påvirket i forhold til vores fremadgående spil. Så man må bare få det på afstand og så tænke, at nu har jeg fået debut på det danske A-landshold, og så må man tage det positive ud af det."

"Og det var selvfølgelig stort for mig, at jeg havde fået lov til at stå på mål fra start for det danske A-landshold. Som alle andre spillere har det jo også være et stort mål for mig. Det er ikke altid, at det lykkes, men med den rigtige indstilling og med rigtig, rigtig mange timers hårdt arbejde, har man en chance. Og jeg har lagt utrolig meget tid og mange kræfter i at nå til, hvor jeg er nu, og det vil jeg kun fortsætte med," fortæller Kasper Schmeichel, mens et blik på den hidtidige karriere kun bekræfter, at han virkelig har kæmpet for at nå så langt.

For hvor mange andre landsholdsmålmænd har spillet 76 kampe i den fjerdebedste række og kun meget sporadisk optrådt blandt de allerbedste?.

Fede tider i Falkirk
Det har Kasper Schmeichel, og han er meget stolt af den hårde vej, han har gået, og det den har bragt ham.

Det begyndte med debuten i League Two for Darlington mod Peterborough foran 3822 tilskuere på 96.6 TFM Arena en januardag i 2006 - Darlington vandt 2-1, og den nordirske landsholdsspiller James Quinn fik æren af at være den første spiller, der scorede på Kasper Schmeichel i en seniorkamp. Det fortsatte med syv kampe fra start for Manchester City i sensommeren 2007 med blandt andet en 1-0 sejr over Manchester United og et reddet straffespark fra Arsenals Robin van Persie, og senest har han spillet rub og stub for Leicester i nu snart tre sæsoner i træk -129 ligakampe i streg uden udskiftning med 41 clean sheets til følge.

"Det har været fedt. Jeg kan godt lide at kæmpe for tingene, og det har været en kamp, men jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg nok skulle nå det, jeg ville - og det er så ikke at sige, at jeg har nået det, jeg ville endnu, overhovedet ikke - for med indstilling og hårdt arbejde kan du nå rigtig, rigtig langt. Og med lidt held og talent oven i, så kan du opnå de ting, du vil."

"Så ja, listen over klubber, jeg har været i, er lang, men det er en liste, jeg er glad for. Jeg har været glad for alle de klubber, jeg har spillet i. Det var altid mig selv, der skubbede og pressede Manchester City til at komme ud på lån, for jeg ville spille kampe."

"For mig har det altid handlet om spilletid. Jeg hader ikke at spille. For mig er der ikke noget værre end at sidde på bænken. Jeg har altid, altid, altid hellere ville ryge på lån lavere nede end at sidde på bænken højt oppe. Det er sådan, jeg er. Det er tomt arbejde, hvis der ikke er en kamp i slutningen af ugen. Det har egentlig altid været det, der har givet mig mit drive."

"Samtidig har det været en god ting for min fodbolduddannelse at spille på så mange forskellige niveauer, steder og områder. Jeg har spillet i Skotland, i Wales og i England. Det har lært mig at spille på mange forskellige måder, og den erfaring, som jeg har så har raget til mig, gør, at man er ekstra klar, når man så forhåbentlig får chancen på højere niveau."

"Og jeg tror da også, at det er noget, trænere kigger på med målmænd. De vil have et anker nede i forsvaret, der kan kommunikere godt, og som har masser af erfaring. Og det har jeg så efterhånden fået rigeligt af," siger Kasper Schmeichel, der i en alder af 27 år står noteret for hele 318 kampe på det bedste hold, hvor han nu har været henne.

Og han har altså været vidt omkring og fået noget med hjem alle steder fra. Lavpunkter kan han ikke huske, heller ikke i for eksempel den lille skotske by Falkirk nord for Glasgow og Edinburgh, der ellers nok kunne lyde som en ordentlig mundfuld for en 20-årig målmand.

"Nej, slet ikke. Falkirk var rigtig fedt, og det var en stor oplevelse. Det var en fyr, der hed John Hughes, der var manager, og det var fantastisk, hvordan han tog en ung målmand ind i den skotske Premier League og bare gav mig chancen. Han sagde til mig: "Du kommer til at lave fejl, men jeg stoler på dig 100 procent, og jeg ved, hvad du kan gøre." Det var jo et ordentligt rygstød, og jeg spillede på Ibrox mod Rangers, jeg spillede mod Celtic, som vi slog på hjemmebane," fortæller Schmeichel begejstret om endnu en af de mange kampe, der ikke vakte så megen opsigt i hjemlandet.

Faktisk var det eneste lavpunkt i Manchester City. Ikke så meget det tidlige forløb, hvor han fik chancen i Premier League som 20-årig, forlængede sin aftale med fire år og så blev bænket af Sven-Göran Eriksson, for det blev til masser af oplevelser som målmand på lån, mens Eriksson også siden tog ham til både Notts County og siden Leicester.

Nej, det var mere det sidste år i klubben, sæsonen 08/ 09, hvor Kasper Schmeichel kun fik tre kampe som reserve bag Shay Given og Joe Hart.

"Det var under Mark Hughes, og det var ikke sjovt på nogen måde. Det var det eneste tidspunkt, hvor de ikke ville lade mig gå på lån, og de ville heller ikke lade mig sidde på bænken eller spille. Der følte jeg mig rimeligt låst," fortæller Schmeichel om det hårde år under faderens gode ven og gamle holdkammerat fra Manchester United.

Men målmanden trak ikke i nogen af de tråde, for det er ikke sådan, at han er kommet frem.

"Mark Hughes og min far er gode venner, men det er jo professionelt. Jeg havde kontrakt i City, og det var deres beslutning, så jeg kunne egentlig ikke gøre mere, end jeg gjorde. Jeg prøvede som en sindssyg at komme ud og spille kampe et eller andet sted og havde også mange muligheder for det, men det blev desværre ikke til noget."

"Men så brugte jeg i stedet tiden på at arbejde rigtig, rigtig hårdt i styrkerummet og bygge mig op på den side. Så jeg vendte det til noget positivt, og da jeg så kom afsted til Notts County, så var jeg også mere end klar," siger den store keeper.

Trafikuheld til træning
Den danske målmandsviking med det nyere fuldskæg rødmer nu en smule, da Tipsbladet fortæller, at det også forlyder fra landsholdslejren, at det i den grad er Kasper Schmeichel, der kan tage mest fra i styrketræningsrummet.

"Okay, siger de det? Nå, det ved jeg ikke. Men jo, jeg bruger meget tid på det. Jeg er en stor fyr, og jeg har brug for at holde min krop i gang. Som målmand tager man mange slag, og det er hårdt fysisk for kroppen, så det kræver, at du er i en god fysisk tilstand for at kunne komme hurtigt ovenpå igen efter træning."

"For det er træningerne, der er hårde. Kampene er rent fysisk ikke det samme, det er mere mentalt hårdt. For til træning kan du jo være nede at ligge 150 gange, og det kan være hårdt for ryggen, for anklerne, for knæene, for skuldrene, for alt. Det kræver, at du bygger din muskulatur op, og at du er stærk på mange punkter, så din krop kan tage alle de slag og alle de vrid."

"Så det arbejder jeg hårdt med, og det kan forhåbentlig også gøre, at jeg kan spille så lang tid, som jeg vil. Jeg kan i hvert fald altid se mig selv i spejlet og sige, at jeg har gjort alt, hvad jeg overhovedet kunne for at blive så god, som jeg overhovedet kan, og så må man håbe på det bedste derfra," siger Kasper Schmeichel med et kodeks, han ikke har fra fremmede.

"Jeg har jo set på tæt hold fra min far, hvad der kræves for at nå toppen. De ting man må udelukke fra sit liv, de ting man må ofre, den måde man må leve på. Og så er vi igen tilbage ved det hårde arbejde, for det er noget, der har sat sig, og det kommer ikke kun fra ham. Jeg var jo heldig nok at komme med ham til træning og se nogle af de bedste gennem Manchester Uniteds historie spille og træne, deres væremåde, deres kærlighed til fodbold."

"Der er ikke noget mere frustrerende end at se, når folk ikke lægger alt, hvad de har, i noget, de er gode til. Det har jeg altid levet med. Hvis du skal gøre det, så skal du gøre det rigtigt, og så skal du gøre det 100 procent," siger keeperen.

Og det gør han, for det kræver ikke bare sin mælk, men også i den grad sin mand at være målmand på højeste niveau, som Schmeichel fortæller med en detalje fra hverdagens vidunderlige (fornemmer man) slid.

"Vi har sådan en chip, der måler, hvor langt du løber, men den kan også måle, hvor hårdt du egentlig lander, og der kommer nogle gange nogle rigtig høje målinger, der, så vidt jeg har fået at vide, kan sammenlignes med et mindre biluheld i forhold til størrelsen af det tryk, der ryger gennem kroppen. Så det er egentlig utroligt, hvad en menneskekrop kan klare. Men det er det, du går igennem som målmand, så for mig handler det bare om at være så klar som overhovedet muligt i forhold til at håndtere det, og derfor er er det fysiske arbejde også en stor del af det," siger Kasper Schmeichel.

Men selv om det selvfølgelig var oplagt, at han blev målmand, hvad er det så, han godt kan lide ved det ensomme job som sidste skanse.

"Det er det hele. Det er træningen, det er kampene. Det er presset. Det er det, at du ikke må lave fejl. Du kan ikke lave fejl. Hvis du gør det, så koster du mål. På den måde er målmanden jo en vigtig position for holdet, og samtidig er det vigtigt, at du er ovenpå og har overskud i alle kampe. Det synes jeg er fedt. Og jeg bliver aldrig nervøs," siger den store og stærke keeper, der også elsker det fysiske aspekt i spillet. Selvfølgelig kan det gøre ondt, men det er en del af det, og det synes Schmeichel bare er sjovt.

"Det lyder mærkeligt, men det er faktisk sjovt. For mig handler det jo om at redde bolden, og om du så gør det med ansigtet, med skulderen, med foden, med hænderne, det synes jeg er ligegyldigt. Hvis bare du har stoppet den, får du den samme følelse, og det er sjovt, for du mærker ikke smerten. Det har adrenalinen også meget at gøre med, men smerten er en del af spillet. Fodbold er et fysisk spil, det er en kontaktsport, og det må det aldrig stoppe med at være," siger målmanden tæt på toppen af sin foreløbige karriere.

For selv om der hurtigt kom Premier League-kampe på cv'et i sæsonstarten 2007. "Uden tvivl en god erfaring og en fed oplevelse. Jeg nød alle de kampe jeg fik, og jeg vil altid kunne sige, at jeg har spillet Premier League. Jeg håber selvfølgelig, at det sker igen, men jeg har været der, og det er der aldrig nogen, der kan tage fra mig," og oprykningen fra League 2 med Notts County efter en vanvittig sæson med store navne og økonomisk kaos også var mindeværdig." Til dags dato en af de bedste sæsoner, jeg har været en del af. Det var også en af de fedeste trupper, jeg har været med i," så har de seneste tre sæsoner i Leicester været fantastiske. Og pilen er kun peget en vej, fra en niendeplads over en sjetteplads og et grotesk nederlag til Watford i playoffsemifinalen (1-0 hjemme, 2-1 ude og videre til brændt Leicester-straffe i sidste minut og afgørende kontrascoring af Watford) til en suveræn førsteplads i den aktuelle sæson med nu 13 point ned til tredjepladsen og kun otte runder tilbage.

Så stemningen har været god i den sportsglade by lige midt i England (deraf områdenavnet Midlands), hvor man fra banegården først passerer et stort rugbystadion med plads til 24.000 tilskuere til at hylde de lokale Leicester Tigers, og siden kommer forbi det endnu større King Power Stadium til fodboldens Leicester City med en kapacitet på godt 32.000, før man ender ude på det fine træningsanlæg, hvor manager Nigel Pearson hilser på i en klub, der om noget er kendt for deres gode målmænd.

For både Gordon Banks og den Leicester-fødte Peter Shilton havde deres længste karrierestræk her ved siden af de mange landskampe for England, ja Gordon Banks blev endda verdensmester.

"Selvfølgelig kender man historien om de målmænd, der har været her. Der var Banks og Shilton, senere hen var der Tim Flowers, som jeg har haft som målmandstræner engang, og også amerikanske Kasey Keller. Så der har været gode målmænd her," siger Kasper Schmeichel uden at kommentere på Tipsbladets bemærkning om, at det kan være, at han skriver sig ind i den række.

Far og søn på sidelinjen
For det handler ikke om fremtiden, selv om Leicester godt kan begynde at drømme om Premier League. Det er nemlig stadig alt for tidligt ifølge klubbens danske viceanfører.

"Ikke nok med, at The Championship er en af de hårdeste ligaer, du kan spille i, for du spiller 46 kampe plus det løse i pokalen, men den er også utilregnelig. Alle kan slå alle i den her liga, så man kan ikke tage noget for givet. Der er stadig kampe tilbage og mange point at spille om, så vi går efter at vinde alle kampe, som vi spiller, og hidtil har vi vundet 25, så det skal vi bare fortsætte med. Det er jo det helt fede, at vi gennem hele sæsonen har kunnet sige til hinanden, at vi skal gøre det samme som i sidste uge."

"For vi har spillet exceptionelt godt i år. Vi har været utroligt solide, og vi har scoret mange mål. Og hvis du scorer mange mål i Championship, har du altid en chance, men det aller-allervigtigste, det altoverskyggende, det er hårdt arbejde. Arbejder du ikke hårdt, har du ikke en chance. Men det gør vi. Og så har vi oven i købet også rigtig gode spillere, og det er grunden til, at vi har spillet godt i år og har skabt en god platform at bygge videre på."

Spørgsmålet er så, om Kasper Schmeichel, der i øvrigt nogle dage efter interviewet både bekræftede det uforudsigelige ved ligaen og det hårde arbejde, da Leicester hjemme var ved at tabe til bundholdet Yeovil, indtil målmanden selv var med i udligningen med et hovedstød i overtiden, er en del af den platform i næste sæson. For hans kontrakt udløber til sommer, og på rygtebørsen nævnes store klubber som AC Milan og ikke mindst faderens gamle klub Manchester United, som de to så sammen på Old Trafford mod Olympiakos aftenen før interviewet med Tipsbladet.

Det var nu første gang i denne sæson, at Kasper Schmeichel var forbi " Theatre of Dreams," og selv om han nok mener, at han i forhold til Manchester er mere rød end lyseblå efter en opvækst på sidelinjen i United og et akademiforløb og spredte førsteholdskampe i City, så er det ikke noget, han spekulerer på.

"Lige nu er jeg Leicester, og det eneste, jeg tænker på, er at rykke op. Det er det allervigtigste lige nu, og som jeg sagde, så er der stadig et sejt træk tilbage, så det bruger jeg al min energi på lige nu. Og når så den sidste kamp er blevet spillet, hvorend vi så ender, så må vi sætte os ned og evaluere, hvad det næste skridt er. Men indtil sidste kamp er spillet, er der fuld fokus på kampene," siger Kasper Schmeichel.

Og med spilletid som det allervigtigste kunne man godt tro, at det var oplagt at forlænge i Leicester i stedet for at skulle tage kampen op i for eksempel Manchester United, der allerede har en dansker siddende på bænken.

"Det er klart, at det er en vurdering, man må tage, om man vil tage den risiko, eller hvad man vil. Der er selvfølgelig aldrig nogen steder, hvor din plads er sikker, men jeg tror da nok på mine egne egenskaber og mit eget talent til, at jeg vil kunne spille hvor som helst. Det er en vurdering, men det er altså ikke noget, jeg har gjort mig særlig mange tanker om. Det handler først og fremmest om Leicester," siger Kasper Schmeichel, før han igen kigger nærmere på det medbragte materiale på bordet mellem os.

Tidligere i interviewet gik han pludselig i stå i forundring over, at Wikipedia havde udstyret ham med efternavnet Hansen, og nu reagerer han på Tipsbladets sidste spørgsmål om, hvor høj han egentlig er. For det var oppe at vende efter gennembrudskampen på Wembley, og det er også en del af de danske avissider, der nu ligger foran målmanden.

Om han er høj nok til Premier League i forhold til sin far, der fyldte meget med sine 193 cm?

"Nej, det er altså en gammel myte med den højde, men det er sjovt, at det bliver ved med at dukke op. Men så var der en fra DBU, der sendte mig det her billede. For han sagde, at næste gang de spørger, om du er høj nok, så bare vis dem det her billede," siger Kasper Schmeichel og viser et billede på telefonen fra en sidelinje på Wembley, hvor han står ved siden af sin far uden nogen nævneværdig forskel i højden på de to gange Schmeichel.

Så dukkede han op igen, ham Peter Schmeichel, som han selvfølgelig vil gøre gennem hele Kasper Schmeichels karriere. Men selv om det er en far, der næsten vil blive umulig at overgå (selv om sønnen i en alder af 27 år har mindst 50 kampes mere rutine end sin far på samme tidspunkt), og selv om han selvfølgelig har fået en portion målmands-DNA med sig på vejen, så er det ikke efternavnets skyld, at han sidder her i dag på kanten af Premier League og med et gennembrud på det danske landshold i den nærmeste fortid.

Det er udelukkende hans egen fortjeneste, hans egen vilje og hans eget hårde arbejde, og det skal blive spændende at se, hvor vidt han kan drive det. For efter den præstation på Wembley er der ingen tvivl om, at der for alvor er kommet fuld fokus på Kasper Schmeichel, både i England og hjemme i Danmark.

NB: Efter interviewet i marts 2014 er Leicester rykket op i Premier League, ligesom Kasper Schmeichel har forlænget sin kontrakt med klubben.