
Sunderland-manager Martin O'Neill havde til søndagens svære udekamp mod Tottenham valgt at bænke den danske angriber Nicklas Bendtner, men det gjorde ikke spillet bedre for Sunderland, der ikke blev reddet af et comeback i denne weekend.
I det hele taget manglede kampen en smule kvalitet og derfor var det ikke overraskende en indskifter, der måtte afgøre kampen. Russiske Roman Pavlyuchenko kom dog allerede på banen mod slutningen af første halvleg efter en skade til Aaron Lennon, men fik altså den afgørende fod på bolden, da Spurs afgjorde kampen i anden halvleg.
Bendtner kom på banen i et forsøg på at få scoret det udlignende mål, men det hjalp ikke det store for gæsterne, for hvem træerne altså ikke vokser ind i himlen. Men udekampe mod Tottenham er nok heller ikke lige den rette arena for Sunderland.