Irlands landstræner afviser at tage Leicester-job
Foto: Srdjan Stevanovic/Getty Images
Premier League

Irlands landstræner afviser at tage Leicester-job

Martin O’Neill bliver ikke Claudio Ranieris afløser hos de engelske mestre fra Leicester City.

Det er svært at vurdere, om det nyligt ledige trænersæde hos Leicester City er blandt fodboldverdenens mest attraktive eller det modsatte.

Ikke desto mindre kædes et væld af managere sammen med de engelske mestre. Det bliver imidlertid ikke Martin O’Neill, der skal forsøge at styre det kriseramte sensationshold fri af nedrykningsdynget.

- Jeg nyder virkelig at være landstræner, og vi har et job at udføre. Vi har en stor VM-kvalifikationskamp mod Wales om nogle uger og jeg vil ikke distraheres, siger Irlands landstræner O’Neill om Leicester City til BBC.co.uk.

- Jeg tager ikke afsted (til Leicester, red.). Jeg nyder det her i øjeblikket, tilføjer den tidligere Aston Villa-manager.