Premier League

John Terry angriber holdkammeraterne

Chelsea-anfører og klubikon var ikke tilfreds med det, som hans holdkammerater viste i 3-1 nederlaget mod Wigan

Efter maksimumpoint i sæsonens første seks kampe, kom Chelsea ned på jorden, da London-klubben lørdag tabte 3-1 til Wigan. Dermed overtog Manchester United førstepladsen, men John Terry var mere bekymret over Chelseas spil.

- Når man tager til steder som Wigan, er man nødt til at matche dem - matche deres arbejdsrate, deres vilje, vinde hovedstødsduellerne, vinde tacklingerne. Det gjorde vi ikke i første halvleg. Man kan have en dårlig dag alle steder, men det mindste, man kan forvente, er at hver en spiller arbejder hårdt og fighter. Det gjorde vi ikke i dag. Det er det mest skuffende, siger John Terry ifølge The Times.

Næste uge venter en af de allerstørste kampe, når Liverpool gæster Stamford Bridge. John Terry glæder sig over, der en kamp i midtugen, ude mod Apoel i Champions League, så Chelsea kan finde tilbage på rette spor.

- Det er en kæmpe kamp for os næste uge, og det er vigtigt, at vi kommer tilbage på rette spor på onsdag. Det er nok det eneste gode, at vi har en kamp onsdag, siger John Terry.