Jürgen Klopp sendte truppen til Spanien efter Bournemouth-nederlag
Foto: David Ramos/GettyImages
Premier League

Jürgen Klopp sendte truppen til Spanien efter Bournemouth-nederlag

Liverpoolmanageren tog truppen med til Barcelona for at bearbejde det hårde nederlag i sidste spillerunde.

Liverpools 4-3 nederlag til Bournemouth i sidste runde tog hårdt på spillerne. Faktisk var det så hårdt, at manager Jürgen Klopp tog hele truppen med til Barcelona for at slå kampen ud af hovedet. 

Spillerne og holdet omkring rejste til Spanien lige efter kampen og var på Camp Nou, da Barcelona tirsdag aften spillede mod Borussia Mönchegladbach. 

- Efter kampen tog holdet til Barcelona på en træningspause. Jeg er ikke sikker på, hvad man vil kalde det. Jeg har set 'team bonding' og andre fraser som 'varmtvejrstræning'. Jeg tænker, at de beskrivelser er fair, siger han til Goal.

- Det vi gjorde, var at tage spillerne væk, så de kunne have lidt tid i et andet miljø. De havde en aften sammen, men resten af tiden blev brugt på træning og på at være et hold væk fra Melwood.