Kaboul misser Liverpool-opgør

Foto: Scanpix
Den stærke franske midtstopper er ikke blevet sin knæskade kvit.

William Gallas er fraværende i Tottenhams centerforsvar for tiden, og nu må Harry Rednapp også se bort fra Younes Kaboul til aftenens brag på Anfield. Den brølstærke franskmand pådrog sig en knæskade i kampen mod Wigan, og hævelsen har ikke fortaget sig. Det fortæller han via sin Twitter-profil.

- Jeg vil desværre ikke være i stand til at spille i aften. Held og lykke til mine holdkammerater. Jeg håber vi får de tre point.

Midtstopperen må dermed tage plads på tribunen og sandsynligvis se duoen Ledly King og Michael Dawson danne midterforsvar.

En anden mulighed er nyindkøbet, Ryan Nelson, der i Kabouls fravær kan få sin Spurs-debut. Den rutinerede newzealænder forlod Blackburn på transfervinduets sidste dag og er en kærkommen forstærkning til et slagent Tottenham-forsvar.

Uanset konstellationen bliver det sandsynligvis en travl aften for Spurs-defensiven. Således gør Luis Suarez comeback efter at have udstået sin karantæne i racisme-sagen mod Patrice Evra.

Kampen fløjtes igang klokken 21.00. Følg den LIVE i vores LIVE-sektion, som du finder her.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: