Premier League

Kæmpeoverskud i Bundesligaen

Bundesligaen præsenterer et samlet overskud på 55 millioner euro.

Bundesligaen er en af de mest interessante ligaer i international fodbold i disse år. Den tyske liga oplever tilskuerboom, større interesse, spændende talenter og ikke mindst en sund økonomisk udvikling. Det fremgår af den rapport om Bundesligaen anno 2011/12, som netop er blevet offentliggjort på ligaens officielle hjemmeside.

Her fremgår det således, at Bundesligaen har haft en omsætning på to milliarder euro, mens klubberne samlet har kunne præsenteret et overskud på 55 millioner euro. Hele 14 ud af 18 Bundesliga-klubber har således kunne præsentere et overskud på bundlinjen.

- Bundeligaen har bekræftet sin fortsatte fremgang og sunde udvikling. Ligaen er står godt rustet til de kommende udfordringer. Divisionsforeningen, fodboldforbundet og klubberne arbejder intensivt på at fortsætte succesen. Fundamentet for det er en rationel økonomi, ligesom der skal investeres målrettet i præstationer og infrastruktur, siger Christian Seifert, der er chief executive i det tyske fodboldforbund.

Det er ottende år i træk, at Bundesligaen kan præsentere et samlet overskud for klubberne i ligaen.