Video : Tipsbladet
Premier League

Kane: Vi kan vinde ligaen

Tottenham missede mesterskabet i sidste sæson, men Harry Kane tror på, det lykkes i denne.

Den engelske angriber Harry Kane er sikker på, at de i Tottenham kan vinde mesterskabet i år. Sidste år var det ikke langt fra, men det var den store overraskelse fra Leicester, der endte med at løfte pokalen. 

- Helt sikkert. Vi var meget tæt på sidste år, og det var en god oplevelse for os at være en del af, men jeg synes, vi er blevet bedre som hold, og vi kan forhåbentlig bruge den erfaring til at hjælpe os i år, siger Harry Kane ifølge skysports.com

Tottenham fik tanket yderligere selvtillid, da man stoppede Chelseas lange sejrsstime med en 2-0-sejr over førerholdet. 

- Chelsea har tydeligvis været flyvende, de var igang med en fantastisk stime, og vi prøvede at indhente dem, så vi vidste det var en vigtig kamp for os at vinde, og det gjorde vi.

- Det giver os en masse selvtillid at tage med, og nu ved vi, at hvis vi spiller sådan mod hvem som helst i ligaen, burde vi vinde. 

Angriberen scorede selv hattrick i Tottenhams seneste kamp, hvor man vandt over West Brom.