Højest overraskende måtte Liverpool i dag lide et nederlag på 2-3 på hjemmebane mod bundholdet Swansea i Premier League.
Swansea scorede de to første mål i kampen, men så se kampen ud til at vende, da Liverpool kom på omgangshøjde med to scoringer af Roberto Firmino. Sådan endte det dog ikke, da Gylfi Sigurdsson med et kvarter tilbage sendte Swansea tilbage i front.
- Vi kom tilbage og spillede godt. Vi fortjente det første mål, fortjente det andet mål, og det mest skuffende var Swanseas tredje mål. Jeg har ikke nogen forklaring, for der var fire eller fem chancer for at tackle, og én fyr (Sigurdsson, red.) var fri, siger Liverpool-manager Jurgen Klopp ifølge goal.com.
Som bekendt kunne Liverpool altså ikke komme tilbage i kampen, selvom de undertiden så ud til at være det bedst spillende hold.
- De havde held på de rigtige øjeblikket. De var måske kun foran vores mål tre gange. Er det fair? Måske ikke. Men er det fortjent? Ja, for de udnyttede deres chancer, forklarer Klopp.
Liverpool havde ellers ikke tabt en hjemmebanekamp siden januar 2016, men den statistik er nu røget med nederlaget til Swansea.