Klopp forventes at stille med ungt hold mod West Ham
Foto: Polfoto
Premier League

Klopp forventes at stille med ungt hold mod West Ham

Endnu en ikke-erfarent mandskab forventes til tirsdagens opgør mod West Ham.

The Reds-mananger Jürgen Klopp lavede hele 10 ændringer til nulløsningen med the Hammers på Anfield, og vil endnu en gang ryste posen til omkampen på Upton Park tirsdag aften. 

Cameron Brannagan, Kevin Stewart, Pedro Chirivella, Brad Smith og Sheyi Ojo var alle udeladt af U/21-manager Michael Beales trup til U/21-holdets nederlag til Manchester City med øjne på opgøret på Upton Park. 

De unge spillere er alle del af den trup, der rejser til hovedstaden. Daniel Sturridge forventes også at vende tilbage mod West Ham efter han sad på bænken i hele opgøret i weekendens 2-2-kamp mod Sunderland. 

Sturridge har ikke spillet for the Reds siden han blev ramt af en forstrækning i baglåret mod Newcastle d. 6. december.

Steven Caulker, Joao Carlos Teixeira og Christian Benteke forventes alle at starte i Liverpools allersidste besøg på Upton Park. Philippe Coutinho og Divock Origi kan også være del af kampen efter de vendte tilbage til træning i sidste uge. Det skriver troværdige Liverpool Echo.

Men Joe Allen og Dejan Lovren får ikke spilletid efter de haltede fra kampen mod Sunderland.