Den 23-årige australier Anthony Caceres skifter fra Central Coast Mariners til Manchester City. Det skriver førstnævnte klub på sin hjemmeside.

Manchester City er tæt på årets første transfer. Der er tale om australieren Anthony Caceres, der kommer til England fra Central Coast Mariners. Det bekræfter sidstnævnte på klubbens officielle hjemmeside

Her fremgår det, at man er blevet enig med Manchester City om vilkårene for et salg af midtbanemanden. Skiftet vil ske, så snart Caceres når til enighed med City om de personlige vilkår.

Selvom transferen ikke er endegyldigt afsluttet endnu, glæder Mariners' cheftræner sig over, at klubben er i stand til at sælge en spiller til en europæisk topklub.

- Vi er nødt til at fejre, når spillere fra Central Coast Mariners bliver solgt til større klubber. Det er vores fundament. Det er vores hensigt, siger Tony Walmsley.

23-årige Caceres har spillet 62 ligakampe for Mariners. Han har samtidig deltaget i tre udgaver af den asiatiske Champions League.

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Går FC København videre fra Champions League-gruppespillet?