Kontroversiel Mourinho vil forlænge kontrakten
Illustration
Premier League

Kontroversiel Mourinho vil forlænge kontrakten

Mourinho er klar til at forlænge kontrakten med Chelsea.

Mourinho er altid klar med en frisk udmelding, og det er ikke anderledes denne lørdag. Således fortæller han nu, at han er klar til at forlænge kontrakten med Chelsea, mens han i klassisk Mourinho-stil også er klar med et skud mod en af rivalerne.

- Jeg ville skrive under i morgen. Det er det, jeg vil. Jeg vil blive i Chelsea og engelsk fodbold, fordi jeg mener, at jeg fortjener det. Uheldigvis er det ikke min klub. Jeg afhængig af klubben og resultaterne, udtaler Mourinho til Daily Telegraph.

- Sidste år følte jeg, at vi var klar til at tage mesterskabet, men vi var ikke gode nok til at håndtere presset. Vi fejlede simpelthen på afgørende tidspunkter i de afgørende kampe. Denne sæson bliver anderledes. Med Diego Costa og Cesc Fabregas i truppen er der ingen tvivl om det, fortæller Mourinho.

Chelsea måtte sidste sæson se mesterskabet ryge nordpå, hvor Manchester City tog pokalen med hjem til trofæskabet. Men Mourinho er fortrøstningensfuld, når han ser på fremtiden. Således mener han ikke, at City kan følge med Chelsea, når det kommer til udviklingen.

Manchester City har alt. Jeg mener, at de har talent og fysik, ligesom de har erstatninger til samtlige pladser på banen, men de har ikke talenter i den udviklende fase. Fortæl mig, hvis vi beholder vores trup og de deres, hvilket hold vil så være stærkest om fem år?

- Jeg er ikke i tvivl. Det har vi. Om fem år har vi Hazard, Oscar, Willian, Azpilicueta og Zouma på toppen af deres karierre. Det bliver et fantastisk hold med mange muligheder, slutter Mourinho.