Kuyt: Må ikke tabe sådan en kamp

Dirk Kuyt erkender, at hvis Liverpool skal indfri egne forventninger, må en kamp som gårsdagens mod Fulham ikke tabes.

Liverpool har i det store og hele haft en fin sæson, men Merseyside-klubben led noget af et tilbageslag i Premier League i går aftes, da det blev til et nederlag på 1-0 på udebane til Fulham.

En kæmpe streg i regningen for den engelske traditionsklub, og Dirk Kuyt erkender da også, at kampe som den i går ikke må resultere i pointtab.

- Det er en kæmpe skuffelse, men vi bare blive ved med at arbejde hårdt og prøve at forbedre os. Vi ønsker at udfordre top fire, og hvis det skal være realistisk, må vi ganske enkelt ikke tabe sådanne type kampe, siger den hollandske angriber ifølge goal.com.

Liverpool tabte kampen, da målmand Pepe Reina droppede fælt. Spanieren var ikke i stand til at holde et ellers ufarligt skud fra Danny Murphy, og så var Clint Dempsey over riposten som en mis og sparkede hjemmeholdet til sejr.

Dirk Kuyt blev skiftet ind sent i kampen.

Seneste nyt på tipsbladet.dk