
I Liverpool seneste syv kampe i Premier League har klubben hentet 17 point og holdt nullet seks gange, og ifølge angriberen Dirk Kuyt, der senest blev matchvinder i lokaldramaet mod Everton, er holdet tilbage i storform.
- Man kan se ud fra vores resultater, at vi spiller bedre, og at vores selvtillid er høj. Nu skal vi fortsætte og sørge for, at vi er helt klar til den næste kamp mod Arsenal, siger Kuyt til imscouting.com.
Den hollandske angriber, der i denne sæson har scoret ti gange for Liverpool, mener at klubben nu skal vise, at de er tilbage i storform.
- Vi havde en stor sejr over Everton, og vi vil nyde sejren. Men efter det skal vi fokusere på de næste to kampe, som er meget meget vigtige. Vi er nødt til at vise, at vi er tilbage i vores bedste form, siger Dirk Kuyt.