Lampard: Rooney ikke dum

Frank Lampard forsvarer Wayne Rooney.

Wayne Rooney har haft et 2010, der begyndte med en lang optur og sammenligninger med Lionel Messi men siden har ramt flere lufthuller.

En alvorlig ankelskade, et dårligt VM, en påstået affære og en dramatisk uge tidligere på efteråret, hvor Rooney inden for få dage ønskede sig væk fra Manchester United og kritiserede ledelsen voldsomt for derefter at forlænge sin kontrakt, har skabt tvivl om både personen og fodboldspilleren Wayne Rooney.

Landsholdskammeraten Frank Lampard, der i sine yngre dage selv var at finde på forsiderne af engelske tabloidaviser for mindre kloge handlinger, synes ikke, at Rooney bliver behandlet retfærdigt i England.

- Folk, der kalder (Rooney) dum... Det er for let at sige ved at se på ham og sige: 'Han er fodboldspiller, han ser barsk ud fordi han kommer fra den baggrund' og alt det der. Men han er skarp, siger Frank Lampard til BBC Radio.

- Jeg tror, at folk der kalder ham dum selv er lidt dumme, for de har end ikke investeret tid i at tale med ham. Han taler ikke ret meget med pressen, så de kan ikke lave den vurdering, siger Lampard.

Wayne Rooney er i øjeblikket i det vestlige USA for at genoptræne den ankel, han endnu en gang kom til skade med, mens magtkampen mellem ham og Manchester United om en ny kontrakt var på sit højeste.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: