Premier League

Laudrup byder på Ince Jr.

Paul Inces søn, Tom Ince, er angiveligt på vej til Michael Laudrups walisiske klub.

De flest husker formentlig Paul Ince, den store Manchester United-profil fra 90’erne, men langt færre er formentlig bekendt med hans søn Tom Ince.

Den blot 20-årige englænder skal dog nok snart få flere af os danskere til at lystre, for ifølge Sky Sports har Michael Laudrups nye klub Swansea netop afgivet et bud på Blackpool-spilleren, der regnes for den rette afløser for Scott Sinclair, som på rygtebørsen i disse dage smedes sammen med et skifte til Manchester City.

Også andre klubber skulle være brændt varm på Ince, men ifølge Sky Sports ligner Michael Laudrups Swans i øjeblikket favoritterne til at overtage kantspilleren, der i sidste sæson blev kåret til Årets unge spiller i Blackpool.