Leeds-ejer træder tilbage
Foto: Polfoto
Premier League

Leeds-ejer træder tilbage

Massimo Cellino, Leeds-ejer, har valgt at træde tilbage fra sit ejerskab i Leeds United, efter han har fået karantæne af "Football League".

Danske Casper Sloth må se langt efter sin italienske ejer, der har valgt at parkere sig selv på sidelinjen. Det er Massimo Cellino blevet tvunget til, efter "Football League" - der administrerer de engelske rækker under Premier League - har uddelt karantæne til Cellino frem til 10. april, efter "Football League" har fået indsigt i nogle italienske retsdokumenter, der viser, at Massimo Cellino er blevet dømt for skattesnyd. Derfor har "Football League" valgt at straffe italieneren.

Det betyder, at Massimo Cellino nu er trådt tilbage og må se til fra sidelinjen frem til 10. april, hvor han så igen kan tage kontrol over Leeds United. Ejeren tabte for fire dage siden sin appel, og han må derfor intet have med Leeds at gøre.

Massimo Cellino har har tidligere truet med et civilt søgsmål, men det lader til at være opgivet nu. I en meddelelse til Leeds Uniteds hjemmeside siger Cellino:

- Det er med stor sorg og frustration, at jeg har taget det her valg, men jeg følger "Football Leagues" dom og ser nu frem til at vende tilbage i april, hvor jeg kommer tilbage med et godt sind.

- Jeg har gjort mit bedste for en klub og de fans, jeg holder tæt på mit hjerte, og klubben er nu meget, meget stærkere finansielt, end den har været i meget lang tid. Klubben vil blive ved med at blomstre, og jeg ser oprigtigt frem til at vende tilbage til klubben meget snart, siger Massimo Cellino.

Leeds United kæmper i øjeblikket i bunden af The Championship.