Der resterer knap tre uger af vinterens transfervindue, men Leicester vil ikke hente flere spillere til klubben.
Premier League-overraskelsen har indtil videre hentet Demarai Gray i Birmingham for 37 millioner kroner, og kantspilleren bliver eneste tilføjelse til Leicester-truppen.
Det fastslår den italienske manager Claudio Ranieri, og det er på trods af, at Leicester har en stor mulighed for at kvalificere sig til Champions League i næste sæson
- Vores transfermarked er slut nu, siger Ranieri ifølge Sky Sports.
- Jeg er kun interesseret i mine egne spillere, og ingen får lov at smutte. 'Business is finished'.
- Det er ingen fristelse at gøre en stor handel for at presse på i top-fire. Du tror, at vi med én spiller kommer i Champions League? Det er muligt, men du kan ikke være sikker på det, slutter han.
Leicester indtager en flot andenplads i Premier League efter 20 kampe.