Liverpool er ikke færdige med at handle
Illustration
Premier League

Liverpool er ikke færdige med at handle

Brendan Rodgers har allerede brugt pengene, som Liverpool fik efter salget af Luis Suarez, men Liverpool mangler stadig flere forstærkninger inden sæsonstart.

Liverpool har allerede brugt knap 850 mio. kr. på nye spillere som Emre Can, Adam Lallana, Rickie Lambert og Dejan Lovren, men klubbens manager forklarer nu, at han slet ikke er færdig med at handle. 

- Vi har stadig et par positioner, vi gerne vil have fyldt, så vi har en stærk gruppe af spillere, der går den nye sæson i møde i slutningen af august. Vi har stadig lidt forretning, vi skal have styr på, siger Brendan Rodgers. 

Liverpool blev velsignet med en stor pose penge, da klubben sagde farvel til angrebsesset og problembarnet Luis Suarez, og én af de spillere, som Liverpool stadig forsøger at hente til Anfield er tilsyneladende Sevillas venstre back Alberto Moreno, der menes at have en pris på omkring 170 mio. kr.