Liverpool forlænger med klubmand
Foto: Liverpool FC
Premier League

Liverpool forlænger med klubmand

Liverpool har bekræftet, at Jon Flanagan har underskrevet en ny kontrakt.

Jon Flanagan vendte i januar tilbage efter en alvorlig skade, der holdt ham ude i 20 måneder. Siden har han fået fire yderligere kampe for Liverpool, som han nu har spillet 47 kampe for.

De er ganske godt tilfredse med den engelske back på Merseyside, og derfor har de tilbudt ham en kontraktforlængelse, og den har Flanagan takket ja til.

- Det er brillant, det er noget, jeg altid har ønsket at gøre, siden jeg var barn. Jeg tror, det er min tredje professionelle kontrakt med Liverpool nu, så jeg er rigtig glad, fortalte Flanagan til klubbens hjemmeside efterfølgende.

- Jeg har været igennem en masse i de seneste to år med skaden, og måske har nogle folk troet, at min fremtid var tvivlsom, men jeg har arbejdet hårdt, og det her er bonussen. 

Der er ingen informationer om, hvor mange år kontraktforlængelsen er - blot at den er langvarig.