Manchester United er ligeledes interesseret i den unge, tyske komet Leroy Sane, der til dagligt spiller hos Schalke 04. Det skriver Bild.

Leroy Sane er et brandtvarmt emne hos flere klubber og er bl.a. blevet kædet sammen med et skifte til Liverpool og Manchester City. Schalke-formanden Clement Tönnies har tidliger udtalt, at Leroy Sane ingen steder skal i dette januarvindue, mens klubbens sportsdirektør Horst Heldt er anderledes åben for et salg. 

Flere Premier League-klubber er interesseret i Sané, der bragede ind på verdensscenen, da han scorede et glimrende mål mod Real Madrid i Champions League-turneringens 1/8-finale sidste år. 

Sidenhen er interessen for Sane steget kraftigt, og det tyske medie Bild skriver nu, at Manchester United har udtrykt interesse i Schalke-profilen. Angiveligt skulle 60 millioner euro være nok for spilleren, skriver Bild. 

I denne sæson er det blevet til 11 kampe fra start for Sane i Bundesligaen, hvor han har scoret fire mål. Den tyske komet kan spille stort set alle offensive positioner, er god på bolden og har et utroligt godt spark. 

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Bundesligaen begynder: Hvilken dansker får mest succes?