Video : Tipsbladet
Premier League

Liverpool tabte til Southampton i Coutinho-comeback

Philippe Coutinho kom på banen for Liverpool efter en times spil, men kunne ikke ændre på, at The Reds tabte 1-0 til Southampton.

Den første af to EFL Cup-semifinaler mellem Southampton og Liverpool skulle spilles onsdag aften, da Claude Puels Saints-mandskab bød op til dans på St. Mary's. 

Liverpool stillede op i en stærkeste startopstilling med blandt andet Daniel Sturridge, Roberto Firmino og Adam Lallana, mens tilbagevendte Philippe Coutinho var på bænken fra start. 

Brasilianerne kunne herfra set Southampton bringe sig på 1-0 i første halvleg. Det skete, da Ragnar Klavan sparkede hul i luften. Bolden endte ved Jay Rodriguez, der flot spillede Nathan Redmond i en én-mod-én mod Loris Karius og her svigtede den tidligere Norwich-kantspiller ikke. 1-0 til Southampton.

Så var der pres på Liverpool, der måtte længere frem på banen. The Reds havde dog forholdsvis svært ved at skabe chancer og Jürgen Klopp følte sig efter en times spil nødsaget til at skifte Philippe Coutinho på banen. 

Selvom den brasilianske driblekunstner satte gang i en smule mere offensivt for The Reds, så ændrede det ikke på, at det var Southampton, der trak sig sejrsrigt ud af kampen. 

Pierre-Emile Højbjerg blev skiftet ind på banen efter 71 minutter oven på en skade til Jordy Clasie. 

Returopgøret spilles d. 25. januar på Anfield.