Liverpools mandagsmareridt fortsætter

Rafael Benitez' tropper har det ikke godt med at spille på ugens første dag.

I Premier League har der i en årrække været tradition for at spille mandagskampe kl. 20.00 lokal tid. De store klubber spiller fortsat primært i weekenden, men mandag aften var Liverpool sendt i rivalopgør mod Wigan.

Her vandt Roberto Martinez' mandskab 1-0, og forlænger dermed Liverpools dårlige stime af kampe mandag aften. I de seneste seks mandagskampe har Liverpool nu ikke vundet.

Gårsdagens kamp viste også, at klubben fra Merseyside har store problemer på udebane i denne sæson. Steven Gerrard og Co. har blot hentet 18 ud af 45 mulige point væk fra Anfield, mens holdet i sidste sæson skaffede 43 ud af 57 mulige point væk fra eget græs.

Sidste Liverpool-sejr på udebane i Premier League var 29. december 2009 på Villa Park mod Aston Villa, hvor Fernando Torres scorede sejrsmålet dybt inde i overtiden.

Med nederlaget til Wigan ser Liverpools chancer for at sikre den vitale fjerdeplads i tabellen langt sværere ud, da holdet fortsat er nummer seks, et point efter Tottenham og Manchester City, der har henholdsvis spillet en og to kampe færre end de røde.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: