
Et Newcastle-mandskab uden stjerneangriberen Andy Carroll, men med danske Peter Løvenkrands i startopstillingen, blev for stor en mundfuld for kriseramte Wigan i den sene Premier League-kamp søndag.
Opgøret bød ikke på den store dramatik og var forholdsvis chanceløs, men efter 18 minutters spil kunne Wigan-keeper Ali Al Habsi ikke forhindre, at Shola Ameobi blev matchvinder med en kølig afslutning.
Peter Løvenkrands fik de første 70 minutter af Newcastle-sejren, der betyder, at oprykkerne ligger på en øjeblikkelig 10. plads i Premier League.
Langt værre står det til for Wigan, der kun er et point over nedrykningsstregen.