Louis Van Gaal meget tilfreds med Wayne Rooney: Yder stort bidrag
Foto: Martin Rickett/Polfoto
Premier League

Louis Van Gaal meget tilfreds med Wayne Rooney: Yder stort bidrag

I Manchester United er Wayne Rooney blevet kritiseret stort for sin seneste form, men manager Louis van Gaal er tilfreds med sin engelske anfører.

I mange år har Wayne Rooney været en fanfavorit på Old Trafford, hvor han har scoret et hav af mål og spillet endnu flere kampe. De seneste to sæsoner er anføreren dog kommet i modvind, da han ikke har præsteret på samme niveau, som han tidligere har gjort. 

Derfor er angriberen blevet mødt af stor kritik fra både presse og fans, men hos manager Louis van Gaal er der ingen utilfredshed at spore. 

- Ja, selvfølgelig. Ellers ville han ikke være en del af holdet. Wayne gør en masse for holdet og yder et stort bidrag. Jeg er meget tilfreds med ham, siger han til Sky Sports. 

Siden ankomsten af 19-årige Anthony Martial, er Rooney blevet rykket længere tilbage på banen, og dermed spiller han ikke sin normale position, men han kan vende tilbage dertil. 

- I øjeblikket spiller han ikke som angriber - det gør Martial, men det er muligt, han skal spille der i andre kampe, siger van Gaal og fortsætter:

- Det afhænger ikke altd af kvaliteten eller den nutidige form af spilleren, men også på kampprogrammet. Og det er noget, vi skal beslutte hver uge. 

Lørdag aften møder Wayne Rooney og Manchester United ligaens nummer ét, Leicester City med Kasper Schmeichel på mål.