Lukaku tæt på Everton-skifte
Illustration
Premier League

Lukaku tæt på Everton-skifte

Engelske medier skriver, at Romelu Lukaku nærmer sig et skifte til Everton.

Det ser ud til, at Everton har vundet kapløbet om Romelu Lukaku. Flere engelske medier skriver, at handlen mellem Everton og Chelsea kan blive offentliggjort allerede i aften. Everton menes at skulle betale omtrent 230 millioner kroner for den belgiske angriber, der sidste sæson var på leje i netop Everton.

Rygterne om en snarlig afklaring af Lukakus fremtid blev intensiveret i eftermiddag, da Lukaku selv tweetede, at tiden er inde til at begynde på et nyt kapitel.

Lukaku er sat i forbindelse med en lang række klubber, men Everton har hele tiden været blandt de førende klubber ifølge de engelske medier.

I Chelsea har Lukaku siden skiftet i 2011 haft svært ved at etablere sig som angriber. I belgierens anden sæson var han udlejet til West Bromwich, mens han i den forgangne sæson spillede under Roberto Martinez i Everton. Det ser nu ud til, at de to fortsætter samarbejdet.