Man Utd-spiller scorede mod Man Utd

Javier Hernandez spillede i dag sin afskedskamp for Chivas - mod sin nye klub Manchester United.

Manchester Uniteds nye unge stjerneskud, mexicanske Javier Hernandez, spillede tidligt lørdag morgen sin afskedskamp for sin forhenværende klub Chivas Guadalajara, da de mødte Hernandez' nye engelske klub.

Det foregik på den måde, at mexicaneren spillede 1. halvleg for Chivas og 2. halvleg for United. Og det blev en succes for Hernandez, der med en scoring efter bare otte minutter, var stærkt medvirkende til, at mexicanerne slog De Røde Djævle med 3-2.

- Javier er topklasse. Hans mål for Chivas var fantastisk, og han viste hvor dygtig en angriber han er, lød roserne fra manager Sir Alex Ferguson efter kampen.

En anden United-nyerhvervelse, forsvarsspilleren Chris Smalling, kom iøvrigt også på tavlen i opgøret.

Spil online poker hos Everest Poker
 

Afstemning

Er Christian Poulsen det rigtige valg som landsholdsanfører?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk