Manager færdig i Premier League-klub
Foto: Dave Thompson/Getty Images
Premier League

Manager færdig i Premier League-klub

Sam Allardyce stopper som manager i Crystal Palace med øjeblikkelig virkning.

Det er bare fem måneder siden, at Sam Allardyce blev ansat som manager i Crystal Palace efter en kort tjans som engelsk landstræner.

Nu er det dog også forbi i Crystal Palace, selvom han lige har sikret klubben et år mere i Premier League.

- Jeg ønsker at være i stand til at smage på livet, mens jeg fortsat er relativt ung, og mens jeg stadig er relativt rask nok til at gøre alle de ting, jeg ønsker, som at rejse, tilbringe mere tid sammen med min familie og mine børnebørn uden det enorme pres, der følger med at være manager i fodbold, siger Sam Allardyce til holdets hjemmeside.

Derfor skal man heller ikke forvente at se Allardyce i managersæder i andre klubber i fremtiden. Han indstiller nemlig sin managerkarriere.

- Det er det rette tidspunkt for mig. Jeg har ingen ambitioner om at få et andet job. Jeg ønsker ganske enkelt at nyde alt det, som man egentlig ikke kan nyde, når man i døgnets 24 timer er manager i en fodboldklub, især i Premier League, forklarer Allardyce.

Tidligere har Sam Allardyce blandt andet været manager i Bolton, Newcastle, West Ham og Southampton.