Manchester United har angiveligt fået et bud på Felipe Anderson afvist, men det afskrækker ikke De Røde Djævle fra at forberede et nyt bud på Lazio-stjernen.

For to og et halvt år siden blev Felipe Anderson købt af Lazio for £5,25 millioner i brasilianske Santos. Den brasilianske kantspiller fik i sin første sæson i Serie A kun 13 kampe for Lazio, men i sidste sæson fik han sit store gennembrud for hovedstadsklubben. Her scorede han 10 mål og lavede otte assists i 32 ligakampe.

Pludselig var der interesse fra flere af de største europæiske klubber for Felipe Anderson, som Lazio dog formåede at holde fast i over sommeren. I denne sæson har han også gjort det godt for den italienske klub, som nu også har modtaget et bud på Anderson fra Manchester United.

Til plbold.dk fortæller den italienske journalist Matteo Pedrosi, der arbejder hos Calcio Mercato, at Manchester United har budt på Lazio-stjernen men fået afslag.

- Lazio afviste Uniteds første tilbud. Handlen er endnu ikke tæt på, men jeg ved, at United sender et nyt bud, siger Matteo Pedrosi til plbold.dk

Handlen kan afhænge af, hvorvidt Watford vil gøre noget ved deres interesse i Keita Baldé Diao. Lazio vil hellere sælge ham fremfor Anderson, der er en større profil i den italienske klub.  

Flere engelske medier skriver, at Lazio kræver op mod £35 millioner for sin brasilianske stjerne, som de har papir på frem til sommeren 2020. 

SENESTE NYT...
OP | NED

AFSTEMNING

Hvem afløser Jakob Michelsen som træner i SønderjyskE?