Mario Balotelli og Besiktas storflirter
Premier League

Mario Balotelli og Besiktas storflirter

Liverpool er desperate efter at komme af med Mario Balotelli, der har været alt andet end en succes i klubben. Besiktas kan være løsningen for italieneren.

Der var store forventninger til Mario Balotelli, da han tiltrådte på Anfield, men der i den grad også en masse skepsis - specielt om italieneren som person. 

Og selvom Balotelli har holdt sig relativt problemfri de seneste to år, hvor han har været Liverpool-spiller, så har stort set også været anonym på Europas fodboldbaner. 

Angriberen har ikke scoret mange mål - hverken for Liverpool eller for AC Milan, hvortil han sidste sæson var udlejet. Det er Besiktas dog overbevist om, at de kan lave om på, og derfor vil tyrkerne hente Liverpool-spilleren til klubben. 

- Mario Balotelli er den type fodboldspiller, vores fans kan associere sig med. Jeg er ret sikker på, at han ville kunne tiltrække stor opmærksomhed, siger Fikret Orman, præsident i Besiktas. 

- For at være ærlig, hvis han ikke var anset som en ballademager, ville han ikke være kædet sammen med os. Men vi kan vise, at vi kan skabe muligheder for Balotellis berygtede problemer. Jeg tror, at han kan ændre sig med opmærksomheden og opbakningen, han vil modtage i Tyrkiet. For at gøre det kort, så vil vi have Mario Balotelli, og han vil også have os. 

Mario Balotelli vil i Besiktas afløse Mario Gomez, der trods en god sæson, ikke forlænger sit ophold efter kupforsøget mod Recep Erdogan.