Toby Alderweireld har meddelt Tottenham, at han ikke vil forlænge sin nuværende kontrakt med Tottenham. Det skriver den italienske journalist, Gianluca Di Marzio.

Toby Alderweireld skiftede til Tottenham i 2015 i en £11,5 millioner-handel, og han har vist sig at være en god investering. 

Den belgiske midtstopper skrev under på en femårig kontrakt med The Lilywhites, og kontrakten står dermed til at udløbe i sommeren 2020.

Tottenham har haft stor succes med at få deres profiler til at skrive under på nye kontrakter og ønsker også en kontraktforlængelse med Toby Alderweireld.

Ifølge den italienske journalist, Gianluca Di Marzio, har Toby Alderweireld ikke travlt med at forlængeog har meddelt Tottenham, at han ikke ønsker at forlænge sin kontrakt på nuværende tidspunkt.

I sin nuværende kontrakt beretter Gianluca Di Marzio også, at Toby Alderweireld har en frikøbsklausul på €28 millioner - svarende til små 210 millioner kroner. Det er også en klausul, som Tottenham ønsker at få fjernet. 

Inter skulle angiveligt være interesseret i Tottenham-profilen.

SENESTE NYT...
OP | NED